Emmas Bageri
Småkager på frost - skær, bag, duft, spis 🍪😋
Småkager på frost - skær, bag, duft, spis 🍪😋
Altså duften af småkager er fuldstændig vidunderligt! 😋🙌🏼 Jeg sidder i skrivende stund, i lige netop dén duft, fordi vi skulle test-afbage de her småkager til jer 🍪 Såååå nu kan I få duften hjem i jeres hjem - og jeg må bare sige, at de er lige til at blive afhængige af 🙈 Det er lidt ligesom med chips; den ene spiser den anden 😅
Vi har lavet tre forskellige varianter, som man kan købe i én samlet æske og opbevare i sin fryser, indtil man er klar til den helt store bagning 🎄
De tre varianter er:
- Lakrids og amarena kirsebær
- Appelsin og kakaonibs
- Chai
Hvordan gør man:
- Tag din dej op fra frost (der bliver ca. 30-40 småkager pr. variant). Lad dem ligge og hvile i ca. 7-10 min.
- Skær dem i skiver. Jeg kan bedst li’, når de ikke er alt for tynde, men det er selvfølgelig op til dig.
- Kom dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 10 min. Start evt. med at bage dem i 7 min. og kig til dem. For det afhænger af tykkelsen på småkagen.
- Når de er gyldenbrune, tages de ud af ovnen og lad dem nu køle af - hvis du kan vente 😁🙃
- Spis dem eller kom dem i en lufttæt kagedåse.
- Formen har vi lavet aflange, fordi der findes så mange runde småkager - og så er det bare lækkert nærmest at kunne spise en småkage i én mundfuld 😅🤤
Du kan også bruge dem om værtindegaver her i denne søde juletid - du må gerne sige de er hjemmelavet. Jeg sladre ikke! 🤫😚

#emmaemma
Jeg ved godt, at jeg har sagt det før - men nøøøøj, hvor jeg bare elsker, når I deler alle jeres billeder med mig på Instagram 😍